Globale afdelinger

Visit this country's website Se alle globale afdelinger

Akkreditering

Bliv akkrediteret Insights Practitioner

Insights Discovery kan finde ind til kernen af enhver udfordring, som en virksomhed måtte stå overfor – og vi kan hjælpe dig med at integrere dette fantastisk effektive redskab i din organisation.

Ingen kender udfordringerne i din organisation bedre end de folk, der har sin daglige gang i den.

Netop derfor har vi akkrediteret tusindvis af mennesker over hele verden, for på den måde gør vi Insights Discovery tilgængeligt for dem, der virkelig kan skabe resultater med det – dine lærings- og udviklingskonsulenter.

Hvis du selv arbejder med læring og udvikling og ønsker at anvende Insights Discovery i forbindelse med dine egne kunder, kan du kontakte os for at få mere at vide.

Drag ud på din Discovery-rejse, og find ud af, hvordan vores principper kan integreres i din organisation.

Hvorfor blive akkrediteret?

Når dine medarbejdere bliver akkrediterede Insights Discovery-brugere, får du direkte adgang til et netværk af lærings- og udviklingseksperter, som har Insights Discoverys effektive redskaber lige ved hånden. Samtidig med at din organisation sparer tid og penge, har dine medarbejdere mulighed for at deltage i udviklende workshops, der faciliteres af kolleger, de kender og føler sig trygge ved, og som har et indgående kendskab til udfordringerne i din virksomhed.

Ved at have en akkrediteret Insights Discovery Practitioner i organisationen sikrer du, at den opnåede viden hænger ved, da den kan knyttes til den daglige arbejdsgang og kommunikation samt anvendes i virkelige situationer fra dag ét.

Se vores korte video for at få en fornemmelse af, hvad du kan forvente af en Insights Discovery Akkreditering.

Hvad er fordelene?

Vil du have flere gode grunde til at tilmelde dig et af vores kommende kurser?

Her er blot nogle af de fordele, du kan nyde godt af efter at have gennemført din Insights Discovery Akkreditering.

  • Mulighed for at benytte Insights Discovery-læringssystemet som del af dine egne lærings- og udviklingsløsninger

  • Insights Discovery Personprofiler kan udarbejdes internt for øget omkostningseffektivitet

  • Læringen faciliteres af dine egne eksperter med indgående kendskab til virksomhedens udfordringer

  • Løbende støtte fra Insights som hjælp til at skræddersy Insights Discovery til dine konkrete behov

Hvem kan blive akkrediteret?

Når vi afholder Insights Discovery Akkreditering (eller IDA), lærer vi deltagerne alt, hvad de behøver at vide om at arbejde med Insights Discovery. Som regel har de dog allerede et par års erfaring med facilitering og/eller coaching i bagagen.

Deltagerne skal også have en smule forhåndsviden om Insights Discovery – måske har de deltaget i en workshop eller haft en coachingsession vedrørende deres profil. Derudover er det en stor fordel at have kendskab til andre psykometriske værktøjer og teorier.

Jeg er klar! Hvordan fungerer det?

Når du tilmelder dig en IDA, skal du forberede dig med en smule hjemmearbejde i et e-modul, inden vi mødes ansigt til ansigt. Selve workshoppen varer fire dage og indeholder følgende:

1

Teori

Vi sætter dig ind i baggrunden for Insights Discovery-modellen og dens tekniske detaljer.

2

Forberedelse

Vi gennemgår et detaljeret best practice-program og hjælper dig med at knække koden til at afholde en fantastisk workshop.

3

Facilitering

Du kommer ud på gulvet, hvor du skal forsøge at omsætte teori til praksis og øve dig på at facilitere og coache med udgangspunkt i Insights Discovery.

4

Anvendelse

Du bliver klogere på, hvordan du i praksis tager fat på udfordringer i virksomheden og holder Insights Discovery-principperne i frisk erindring på din arbejdsplads.

Hvordan er det at være akkrediteret i Insights Discovery?

Vi kunne snakke i timevis om, hvor fedt det er, men måske vil du hellere høre andres mening ...

Se denne korte video, hvor nogle af vores fantastiske Client Practitioners fortæller om fordelene ved at være en del af vores lærings- og udviklingsfamilie, og om hvordan de har gjort en positiv forskel i deres organisationer ved at introducere de effektive redskaber fra Insights.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det?

Deltagelse i en IDA er som regel en del af en mere omfattende løsning. Kontakt os, eller få mere at vide af din egen Insights-konsulent.

Er overnatning inkluderet i prisen?

Nej, men du er meget velkommen til at kontakte os, så vil vi være behjælpelige med at finde et overnatningssted, der vil matche dine behov, og som ligger i nærheden af de steder, hvor vi afholder vores Insights Discovery Akkrediteringer.

Er frokost- og kaffepauser inkluderet?

Ja, helt sikkert. Og du kan drikke al den kaffe, du har lyst til!

Er der nogen dresscode?

Uformelt hverdagstøj – eller hvad du nu føler dig bedst tilpas i, når du skal lære nye ting. Du kan sagtens lade jakkesættet hænge derhjemme, men helst ingen nattøj, tak!

Er der noget opfølgende arbejde efter workshoppen?

Ja, læringsprocessen fortsætter med nogle opgaver, som skal løses, inden du officielt kan kalde dig akkrediteret.

Hvad er tidsrammen?

Vi starter som regel omkring kl. 10.00 den første dag og har fire hele undervisningsdage. Du modtager nærmere information efter din tilmelding.

Hvor og hvornår?

Vi tilbyder flere forskellige lokaliteter og datoer. Klik her for at finde noget, der passer dig.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du tilmelder dig via dette linkVi vil gerne tage en snak med dig, inden du tilmelder dig, så du er velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål.

Jeg er allerede lærings- og udviklingskonsulent; kan jeg blive akkrediteret?

Selvfølgelig kan du det! Kontakt os for at få mere at vide om, hvad det kræver.