Globale afdelinger

Visit this country's website Se alle globale afdelinger

Politik for Insights Discovery Evaluator

Insights har forpligtet sig til at respektere dit privatliv, og derfor tager vi beskyttelsen af dine personlige oplysninger meget alvorligt. Denne politik er gældende for, hvordan vi bruger de oplysninger, du giver os gennem Insights Discovery Evaluator. Vi indsamler kun oplysninger fra dig gennem Insights Discovery Evaluator med din tilladelse og i henhold til denne politik.

 

Kort resumé af politikken

Når du udfylder Insights Discovery Evaluator online, bliver de oplysninger, du indtaster, sendt sikkert via internettet til vores servere i Storbritannien. Vi bruger disse oplysninger til at generere en Insights Discovery Personprofil. Du kan finde et eksempel på en personprofil her. Din personlige profil udleveres til dig af en akkrediteret Insights Discovery-facilitator i forbindelse med en workshop eller individuel tilbagemelding. Insights Discovery-facilitatoren må ikke videregive din personprofil til andre (herunder din arbejdsgiver eller organisation) uden din tilladelse.

 

Vi sælger ikke personlige oplysninger om nogen uanset formål.

 

I det efterfølgende beskriver vi i detaljer:

  • Hvem vi er
  • Hvilke oplysninger vi indsamler fra dig
  • Hvordan vi bruger de oplysninger, du afgiver
  • Hvem der har adgang til dine oplysninger
  • Hvor dine oplysninger lagres, og hvordan vi sikrer dem
  • De lande, som dine oplysninger kan blive overført til
  • Hvor længe vi opbevarer dine oplysninger
  • Hvordan du kontakter os vedrørende dine personlige oplysninger

 

Hvem vi er

Insights Learning & Development Limited (“Insights”) er registreret i Skotland med virksomhedsnummer SC107074. Vores hjemstedsadresse og globale hovedkontor er Terra Nova, 3 Explorer Road, Dundee, DD2 1EG, Skotland, Storbritannien. Insights er “dataansvarlig” for alle de oplysninger, du indtaster i Insights Discovery Evaluator. De oplysninger, du indtaster, lagres på vores dedikerede servere i Storbritannien.

 

Du kan få yderligere information om Insights og andre medlemmer af Insights-koncernen ved at gå ind på https://www.insights.com/dk/om-os/.

 

Hvilke oplysninger vi indsamler fra dig

Personlige oplysninger

 

Når du har accepteret denne politik, beder Insights Discovery Evaluator dig om følgende obligatoriske personlige oplysninger:

 

  • En referencekode, som du får udleveret
  • Fornavn og efternavn
  • Navnet på din arbejdsgiver/organisation
  • E-mailadresse
  • Køn

 

Præferencedata

 

Når du har indtastet dine personlige oplysninger, vil du få vist en række ordpar, og du vil blive bedt om at angive, hvor godt disse beskriver dig og dine præferencer. Insights bruger disse svar (som vi kalder dine “præferencedata”) til at generere din unikke personprofil

 

IP-adresse

 

Vores servere registrerer IP-adressen for den computer, du bruger til at udfylde Insights Discovery Evaluator. Denne oplysning bruges kun til at lokalisere og afhjælpe eventuelle tekniske fejl, der opstår under din brug af Insights Discovery Evaluator, og til at sikre, at webstedet er sikkert og fungerer, som det skal. Vi opbevarer ikke din IP-adresse længere end i højst seks måneder.

 

Hvordan vi bruger de oplysninger, du afgiver

Insights bruger de personlige oplysninger, du indtaster, sammen med dine præferencedatatil følgende formål:

 

  • til at generere din personprofil og til at udlevere en kopi til dig i forbindelse med en workshop eller tilbagemelding, der afholdes af en akkrediteret Insights Discovery-facilitator og
  • såfremt din arbejdsgiver eller organisation anmoder om det, til at give dem din “farvedynamik” og “hjulposition” og til at generere et “teamhjul”, der viser, hvor dine og dine kollegers hjulpositioner er placeret i forhold til hinanden.

 

Hvad er farvedynamik, hjulposition og teamhjul?

I eksemplet med en personprofil kan du se modtagerens farvedynamik på side 38. Farvedynamikken repræsenterer modtagerens unikke kombination af præferencer for, hvordan den pågældende kommunikerer med og interagerer med andre (dette beskrives indgående under workshoppen eller tilbagemeldingen). Kombinationen af bevidste farveenergier er sammenfattet i den hjulposition, den pågældende har på Insights Discovery-hjulet med 72 typer, der kan ses på side 37. Hver af de 72 typer repræsenterer forskellige kombinationer af farveenergier.

 

Et teamhjul er et hjul med 72 typer, der viser din hjulposition sammen med dine kollegers, sådan som i dette eksempel. I workshoppen vil du få at vide, hvordan de oplysninger, du får fra teamhjulet, kan hjælpe dig og dit team med at forstå hinanden bedre og kommunikere mere effektivt.

 

Brug af dine oplysninger efter workshoppen

 

Når du har deltaget i workshoppen eller tilbagemeldingen, lagrer Insights dine oplysninger på sine sikre servere, medmindre du beder os om at slette dem. Vi bruger disse oplysninger til følgende formål:

 

  • Hvis du udfylder Insights Discovery Evaluator igen på et senere tidspunkt, kan vi give din tidligere personprofiltil dig og den akkrediterede Insights Discovery-facilitator, der afholder den næste workshop ellertilbagemelding. På den måde kan du se, hvordan dine præferencer eventuelt ændrer sig med tiden.
  • Vi beder dig måske omfeedback, f.eks. gennem en kundeundersøgelse. Vi kan også sende dig yderligere information og tips til, hvordan du får mest muligt ud af din personprofil, når du bruger den i din videre tilegnelse af ny viden og udvikling.

 

Hvem der har adgang til dine oplysninger

For at få din personprofil profil skal du deltage i en workshop, en individuel tilbagemelding eller coachingsession, der afholdes af en akkrediteret Insights-facilitator. Vi giver facilitatoren adgang til din personprofil og dine præferencedata, inden de udleveres til dig. Alle akkrediterede Insights-facilitatorer er medarbejdere eller konsulenter, der er ansat af enten:

 

  • Insights eller et regionalt Insights-kontor
  • En uafhængig autoriseret forhandler eller
  • den virksomhed eller organisation, der har købt profilen til dig (dette betyder normalt, at facilitatoren er ansat af din arbejdsgiver).

 

Som en betingelse for, at akkrediterede Insights-facilitatorer kan bevare deres Insights-akkreditering, skal disse håndtere dine personlige oplysninger strengt fortroligt og i overensstemmelse med denne politik. De må kun videregive dine oplysninger til andre, herunder dine kolleger og din arbejdsgiver, (a) hvis det er udtrykkelig tilladt ifølge denne politik, eller (b) hvis du giver din udtrykkelige tilladelse dertil. Under en workshop kan du af facilitatoren blive bedt om at udveksle oplysninger fra din profil med gruppen. Det er dog dig alene, der bestemmer, om du ønsker at dele din profil med andre.

 

Akkrediterede Insights-facilitatorer kan have administrative assistenter til at hjælpe med at forberede udleveringen af din profil til dig. Vi tillader kun disse administrative assistenter at håndtere din profil med det formål at assistere facilitatoren eller at udlevere en kopi direkte til dig.

 

Såfremt din arbejdsgiver eller organisation beder om et teamhjul, udleveres dette til dem. Vi vil dog stadig ikke udlevere din personprofil uden din udtrykkelige tilladelse.

 

Vi sælger ikke dine personlige oplysninger til andre uanset formål, og vi anvender ikke din personprofil, dine personlige oplysninger eller præferencedata til markedsføringsmæssige formål.

 

Hvor dine oplysninger lagres, og hvordan vi sikrer dem

Alle de oplysninger, der indsamles gennem Insights Discovery Evaluator, sendes sikkert via internettet ved hjælp af TLS-krypteringsprotokoller på 256 bit eller derover. Dataene lagres i Insights' onlinedatabase på sikre servere i et ISO 27001-certificeret datacenter i Storbritannien.

 

Insights har implementeret sikkerhedspolitikker, regler og tekniske foranstaltninger, der opfylder eller overstiger de standardprotokoller, der findes for branchen, til beskyttelse af dine oplysninger. Formålet med disse sikkerhedsforanstaltninger er at forhindre uautoriseret adgang, misbrug eller uretmæssig videregivelse, uautoriseret ændring, ulovlig destruktion og utilsigtet tab.

 

De lande, som dine oplysninger kan blive overført til

Insights leverer produkter og serviceydelser til kunder i hele verden. Vi lagrer imidlertid dine præferencedata  og din personprofil i vores datacenter i Storbritannien. Vi overfører kun dine oplysninger til et land uden for det europæiske økonomiske samarbejdsområde (“EØS”) i følgende tilfælde:

 

  • Du opholder dig uden for EØS, og vi overfører oplysningerne til dig eller
  • Vi overfører dine oplysninger til en facilitator, der har til opgave at udlevere dine oplysninger til dig, og facilitatoren er kontraktmæssigt forpligtet til at håndtere de personlige oplysninger i nøje overensstemmelse med denne politik og den generelle databeskyttelsesforordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 [2016] EFT L119/1).

 

Insights overholder de samme høje standarder for databeskyttelse overalt, hvor de driver forretning – også de steder, hvor den lokale lovgivning eventuelt er mindre streng.

 

Hvor længe vi opbevarer dine oplysninger

Insights lagrer kun oplysningerne, så længe det er nødvendigt for at opfylde disse formål. Såfremt du anmoder om det, sletter vi dine personlige oplysninger fra vores arkiver. Du bedes sende din anmodning om sletning af dine personlige oplysninger til vores Data Protection Officer via e-mail (legal@insights.com) eller til den postadresse, der er anført nederst i denne politik.

 

Hvordan du kontakter os vedrørende dine personlige oplysninger

Hvis du har spørgsmål til denne politik, bedes du kontakte:

 

The Data Protection Officer

Insights Learning and Development Limited

Terra Nova

3 Explorer Road

Dundee

DD2 1EG

Scotland

Storbritannien

 

Tlf.: +44 (0)1382 908050

E-mail: legal@insights.com

Lad os hjælpe din virksomhed. Kontakt os nu for at starte din rejse.